Udstilling. Hamburger Kunsthalle viser en kunsthistorisk udstilling med den store tyske romantiker Caspar David Friedrich. Han antyder og pirrer. Han stiller flere spørgsmål, end han giver svar. Over 370.000 så udstillingen i Essen.
HAMBORG. "Luk dit fysiske øje, så du kan se dit billede med dit sjælelige øje først. Bring det så frem i lyset, som du har set i mørket, så det kan påvirke andre udefra og ind".
Sådan skrev Caspar David Friedrich, den betydeligste tyske romantiske maler og en af de mest geniale kunstnere i landskabsmaleriets historie. Caspar David Friedrich levede et stille liv fra 1774 til 1840, var usædvanligt indadvendt og melankolsk og fyldte sine billeder med en besjælet natursymbolik, der aldrig var set før.
Derfor tøver kunsthistorikerne ikke med at kalde ham for "romantikkens opfinder". Kunsthalle i Hamborg viser frem til den 28. januar en særudstilling med nogle af de billeder, der allerede har været vist på en retrospektiv udstilling på Folkwang-museet i Essen. Udstillingen i Essen blev en kæmpe succes med over 370.000 gæster.
"Die Erfindung der Romantik", som udstillingen hedder i Hamborg, adskiller sig dog væsentligt fra udstillingen i Essen.
Der er kommet 120 værker til, værker som altså ikke kunne ses på Folkwang-museet. I alt byder Kunsthalles særudstilling på 70 malerier samt godt 100 akvareller og tegninger. Blandt disse er tre nye sensationelle fund fra kobberstikskabinettet i Berlin.
Store temaer
Caspar David Friedrich viste nye aspekter af naturen: Himmel og bjerge i uendelig udstrækning. Sletter dækket af sne, Pommerns kystpartier indhyllet i tåge eller Schlesiens bjerge skildret i solopgangen. Over Østersøens vand ser vi i hans billeder skumringens eller måneskinnets forunderlige lys.
Hans billedsprog er på én og samme tid religiøst og spirituelt. Hver enkelt ting i naturen er sat på sin plads i en overjordisk orden af en styrende guddommelig bevidsthed. I landskabets natursymbolik træder de store temaer frem: Ensomhed, død, uendelighed, menneskets lidenhed og især afmagt over for den enorme natur, som i et af Friedrichs mest kendte værker "Vandringsmand i bjergene".
Friedrich var tysker, men blev født som svensk undersåt, dengang hansestaden Greifswald og det øvrige Pommern hørte under den svenske krone. Han lod sig indskrive på kunstakademiet i København, der for 200 år siden havde en betydning, som rakte langt ud over Danmarks grænser. Fra 1794 til 1798 blev han undervist af portrætmaleren Jens Juel, klassicisten Nicolai A. Abildgaard og Christian A. Lorentzen, der blandt andet er kendt for sine scener fra Holbergs komedier.
Han rejste dog fra Charlottenborg med sin egen tyske kunstnersjæl, der allerhøjst var præget af den teknik, han havde lært i København. For selv om der er enkelte ligheder med de danske guldaldermalere, så havde Friedrich aldrig nogen direkte forbindelse til den danske romantik. Og forskellene er endnu mere iøjnefaldende end lighederne.
Kraftige budskaber
Mens danske malere som Købke, Rørbye og Lundbye nærmest underspillede, så ønskede Caspar David Friedrich tydelighed. Budskaberne er ofte endog særdeles kraftige, nogle vil sige påtrængende, og derfor er han måske også lidt for meget af det gode for nogles smag.
Men Caspar David Friedrich voksede jo op i et Tyskland med en spirende romanticisme og en rationalitet, der var udsat for kritik. I Friedrichs fødselsår 1774 udsendte Goethe "Den unge Werthers lidelser". I 1781 skrev Immanuel Kant "Kritik af den rene fornuft" i Königsberg. Og året efter blev Schillers "Røverne" uropført i bedste Sturm und Drang-stil.
Efter uddannelsen i København slog Friedrich sig ned i Dresden, hvorfra han drog til Harzen, Riesengebirge i Sudeterne og Østersøens strande. Ud i landskaberne med en stærk følsomhed for naturen og en intens iagttagelsesevne, men også med et talent for den lille manipulation. Friedrich begyndte som topografisk tegner med blyant, og han begyndte ikke at male med oliemaling før i 1807. Et af hans første malerier, "Korset i bjergene" (Staatliche Kunstsammlungen, Dresden, 1808) skabte stor furore, fordi det var udformet som en altertavle. Brugen af et profant motiv som et landskab på denne uhørte måde blev af mange anset for helligbrøde.
Friedrich oplevede dog en stor succes, da den tyske romantik var på sit højeste. Panteisme (forestilling om, at Gud er i alt), natursværmen og det oversanselige, altså dét, der lå uden for erkendelsens og erfaringens grænser, var modens luner, da den tyske nation var splittet op i en hel masse småstater. Maleren blev medlem af akademiet i Berlin og senere professor i landskabsmaleri ved det berømte kunstakademi i Dresden.
Hvad foregår der?
Friedrich blomstrede, da romantikken blomstrede, men det er en vildfarelse at stemple Friedrichs kunstopfattelse som sværmende og verdensfjern. Han var tværtom stedse inspireret af en intens jagt på motiver og billedkompositioner, der var ukendte på hans tid. Friedrich efterlader hele tiden spørgsmålet: Hvad foregår der her og hvorfor? Hvad tænker de mennnesker, der vender ryggen til os på billederne?
Allerede før hans død som 66-årig i 1840 var Friedrich dog på vej ud i glemselen. Senere kom den spirende modernisme med realismen og impressionismen, og Caspar David Friedrichs verden med måneskin og tågeindhyllede landskaber var ikke længere så relevant. Og da slet ikke i kejsertiden, da det ny samlede Tyskland styrede efter en plads blandt de førende nationer i Europa og verden. Set tilbageskuende står Caspar David Friedrich derfor ved indgangen til Biedermeier-perioden og til Vormärz, tiden op til martsrevolutionen i 1848. Midt i skiftet fra det romantiske til det naturalistiske livssyn forblev han en anelse fraværende. Et selvportræt viser ham med en klud for det ene øje. Melankolikeren Friedrich så meget, men ønskede ikke at se alt.
Efter Anden Verdenskrig fik Caspar David Friedrich dog lidt af et comeback. Det var specielt i 1960erne og 1970erne, at den tyske offentlighed for alvor fik øjnene op for Friedrich. Tysklands fortid skulle endevendes og roden til den i sidste ende perverterede tyske patriotisme findes. Hvor var den tyske samvittighed, og hvad var Tyskland i det hele taget for en størrelse?
Det tyske spørgsmål blev gjort til et næsten eksistentielt problem, og mange kunsthistorikere, kritikere og intellektuelle søgte en del af svaret i Caspar David Friedrichs billeder, for her kunne man finde undergang, længsel efter uendeligheden og en søgen efter det hinsides. Tolkningerne var både religiøse og politiske, og alle Europas store kunstmuseer købte mindst et Friedrich-billede for at have ham hængende på linje med hans landsmand Albrecht Dürer. Også kunstmuseer i USA og Rusland er begyndt at interessere sig for Caspar David Friedrich.
Naturens almagt
Nu er udstillingen i Hamburger Kunsthalle ikke en religiøs eller en politisk analyse af Friedrichs kunst. Den har nærmere en kunsthistorisk vinkel. Hvad er det så, vi kan bruge hans billeder til i dag?
Tjah, Caspar David Friedrich antyder og pirrer. Han stiller flere spørgsmål, end han giver svar. I romantikkens ånd tænker personerne på billederne - og vi? - over naturens almagt, over livet og døden. Den bagvedliggende Østersø virker overvældende, når Friedrich gengiver de store kridtklinter på Rügen. Menneskene har taget ophold i et landskab, der ellers er blottet for mennesker. Der er nok at gå i gang med i Friedrichs billeder.
Hamburger Kunsthalle: Caspar David Friedrich - Die Erfindung der Romantik. Varer til den 28. januar 2007.
